NYHEDER

NYHEDER

freddyesilva.dk

Synopsens facetter

Der er stor forskel på hvordan forfattere udarbejder og benytter sig af synopsen som værktøj under et projekt. Nogle skriver en kort opsummering af ideer - faktisk så kort, at det meste af bogens plot ikke engang bliver beskrevet. Det ville være noget i retning af (her med 'Godfather' som tænkt eksempel - pas på spoilers, hvis I ikke kender historien):

 

'Familien Corleone er en tæt knyttet familie med rødder i Sicilien. De har et velfungerende netværk af organiseret kriminalitet. Vi følger faderen Vito, de to ældste sønner, Sonny og Fredo, adoptivsønnen, Tom, datteren Connie og så den yngste søn, Michael. Sidstnævnte har forsvoret nogensinde at have med familiens forretninger at gøre. Da faderen dør og organisationen er tæt på at gå i opløsning, falder Michael dog ind i rollen som sin fars søn og tager føringen i Familien.'

 

For jer, der kender Godfather, er dette en opsummering, der efterlader en masse plads til plotudvikling udenom selve synopsen. Der står intet om Connies bryllup eller om hendes ægteskabelige problemer og at disse fører til dødsfald i familien. Der er heller ikke konkretiseret hvordan Michael tager affære og kommer i eksil og hvordan hele plottet rundes af.

 

Det er en kort overordnet opsummering af, hvad historien skal handle om.

 

En forfatter, der er kendt for at arbejde på denne måde er Stephen King. Han har fortalt, at han ofte blot har en guideline i forhold til sin påbegyndte bog, men at plottet bliver udviklet efterhånden som han skriver bogen. Han har sågar sagt noget i retning af at 'hvis jeg kan overraske mig selv undervejs i plottet, kan jeg også overraske læseren'.

 

Personligt fornemmer jeg, at man virkelig skal være ferm til at følge en uspecificeret rød tråd - således man får en bog med en dramaturgisk spændingskurve, der ikke kommer til at deles i for mange spor eller som har for mange udsving i forhold til spænding/afrunding. Ingen tvivl om, at King er dygtig til det han laver, hvilket muligvis også er grunden til, at han kan arbejde på den måde og få så vellykkede historier ud af det. (Efter min mening er han faktisk en af de mest undervurderede forfattere, da hans arbejde for ofte sættes i bås som værende simple gyserhistorier uden dybere mening. Flere af hans plots er efter min ydmyge mening gennemtænkt, yderst intelligente og meget dybere end mange mener de er.)

 

Men tilbage til min måde at arbejde med en synopsis på.

 

Normalt har jeg en række sider (oftest word-dokumenter) med spredte noter liggende i et stykke tid, før et projekt virkeligt kommer i gang. Det er noter fra første dag, jeg overhovedet får ideen, ideer til specifikke scener eller til plottet som helhed. Disse noter samler jeg til at begynde med i samme Word-dokument og derfra får jeg overblikket til at sætte dem i kronologisk rækkefølge. Når de står i den rækkefølge som de skal ske i historien, så omskriver jeg dem til et reelt resumé/synopsis af bogen.

 

I modsætning til veteranen Stephen King, så arbejder jeg helt sikkert bedst med et så udarbejdet plot som muligt. Jeg bruger meget tid under research fasen til at plotudvikle. Spadsererture, løbeture, stille stunder - disse er tidspunkter, hvor jeg bruger hvert ledigt moment til at tænke på min kommende historie og forestille mig de mange retninger jeg kunne gå.

 

Derefter vælger jeg som hovedregel én af dem.

 

Der er flere grunde til, at jeg foretrækker at have en klar ide om det komplette plot før jeg reelt går i gang. Dels så er det virkelig rart at vide om der er situationer senere i historien, hvor jeg med fordel kan insinuere muligheden for at påvirke dem længe inden de sker (For eksempel at helten bliver reddet af politiet i sidste sekund, fungerer nu bedst, hvis man tidligere diskret har fremlagt muligheden for at der er blevet ringet til dem - simpelt eksempel, men I forstår hvad jeg mener).

 

Derudover så giver overblikket mig bedre mulighed for at researche specifikke elementer, som jeg ved jeg kommer til at berøre og som jeg ikke ved så meget om. Hvis jeg allerede i synopsen skriver, at helten skal bruge kloroform til at bedøve skurken, så har jeg mulighed for at læse alt op omkring virkningen af stoffet på forhånd (igen et lidt simpelt, men dog fint eksempel). På denne måde kan jeg, inden jeg kommer for langt med historien, opdage at kloroform i virkeligheden slet ikke virker som jeg regnede med, og derved skal jeg allerede fra start af tænke i nye baner.

 

Når synopsen så er klar, så kan jeg endda gå så langt som til at dele den op i små dele (kapitler) og så langsomt hen ad vejen (stadig i research fasen) udvide hver lille del med flere detaljer. Til sidst har jeg nærmest en mini-synopsis til hvert kapitel og et godt overblik over hvor lang bogen egentlig bliver.

 

Dog er ingen synopsis hugget ud i sten.

 

Det er altid et beta-dokument og ændrer sig meget ofte undervejs. For eksempel startede synopsen til Mediatropolis med at være et dokument på en lille Word-side delt ind atten kapitler. Undervejs i skriveriet blev kapitler dog splittet op, andre slået sammen (hvad der nu passede bedst fortællermæssigt), detaljer blev ændret/tilføjet og slutteligt var dokumentet næsten to Word-sider og 21 kapitler langt. Alt sammen udviklet hen ad vejen efter skrivefasen var påbegyndt. Så jeg formåede alligevel at overraske mig selv LIDT i Stephen Kings ånd.

 

Hvordan det indtil nu er gået for sig med synopsen til Projekt O, vil jeg vente med til næste opdatering. Kom snarligt forbi igen - der vil være lidt flere afsløringer at lure på.

Projekt O - Nyt efter sommerferien

 

Tid til en ny opdatering! Efter en veloverstået sommerferie er det på tide med lidt nyheder, da der faktisk er et par stykker vedrørende Projekt O.

 

Først og fremmest skal det siges, at jeg stadig er i research fasen - og højst sandsynligt skal læse en hel del endnu før jeg påbegynder skrivearbejdet. Det er meget muligt, at jeg på et tidspunkt begynder at skrive lidt (før jeg er færdig med al research), men i det store hele er der ret meget at læse op på, før jeg kan skrive romanen i sin helhed.

 

Men næste trin i processen er dog gennemført: Synopsen. Til jer, der ikke er sikre på hvad begrebet 'synopsis' dækker over, så er det en opsummering af bogen. Et resumé af plottet, så at sige. I disse tilfælde før bogen er skrevet. Jeg vender tilbage til hvorledes jeg arbejdede med denne synopsis i næste - meget snarlige - opdatering. Dér vil jeg beskrive det særlige forløb med lige denne synopsis, og hvordan jeg benytter mig af synopser og lignende værktøjer generelt.

 

Men jeg kan da lige nævne, at Mr. E (hvis I husker ham fra tidligere nyheds-opdateringer) endelig har modtaget og læst synopsen - og han var begejstret! Han gav meget hurtigt sit samtykke til at jeg kan fortsætte med projektet.

 

Hvilket fører mig til den sidste nyhed i denne omgang: Sammen med Mr. E har jeg gang i forhandlinger vedrørende rettighederne til dette projekt. Som tidligere beskrevet kan jeg ikke skrive bogen (som jeg ønsker den skrevet) uden at skulle igennem disse forhandlinger - og nu er de i det store hele på plads! Der er blot tale om detaljer, der skal tweakes til rette, så alle er glade og der ikke opstår problemer med copyright og eventuelle kontraktbrud senere hen.

 

Så projektet kører stadig på skinner og jeg ser frem til at dele det videre forløb med jer! Stay tuned og kig ind jævnligt. Der vil som sagt meget snart komme en opdatering, der omhandler synopsen til Projekt O.

PROJEKT O - Research, research, research!

Projekt O er i gang -

 

- og allerede nu kan jeg se en forsinkelse i min indledende tidsplan. For hvorom jeg gerne ville påbegynde processen med at lave en dybdegående synopsis, tage notater og efterfølgende så småt begynde skrivearbejdet, så er research-fasen i den grad blevet forlænget.

 

Ikke på grund af 'nødvendigheder' i bogstaveligste forstand, men fordi jeg har sat mig for, at dette projekt skal gennemarbejdes på alle leder og kanter. Ikke blot fordi jeg føler for det, men fordi der er andre parter involveret, som jeg ikke ønsker at skuffe. Lad os indtil videre kalde denne tredjepart for Mr. E.

 

Mr. E. er ikke direkte involveret i tilblivesen af denne roman, omend han har en stor rolle i hele projektets oprindelse. Jeg har derfor tilbudt at sende ham en groft udarbejdet synopsis, når denne er klar - noget jeg havde proklameret at kunne have klar i omegnen af en uge.... Sådan cirka i dag.

 

Den tidsplan er så blevet noget mere fleksibel. For efter at have gennemtænkt projektets centrale emne, så var der for mange detaljer, der fløj rundt i periferien uden at være konkretiseret. Disse er så ikke nødvendige at udpensle for at kunne skrive Projekt O, men de vil i den i den grad gøre romanen skarpere, dybere og give den markant mere substans.

 

Så derfor er researchfasen nu blevet forlænget.

 

Lad mig i den forbindelse fortælle lidt om min måde at arbejde i denne fase på:

 

En del af tiden går med gåture eller løbeture i kvarteret eller vandringer i samme lille areal i haven, hvor jeg tænker over romanen (tanker og ideer får virkelig så meget mere liv, mens jeg er i bevægelse). Plot, karaktérer, tekniske detaljer, bestemte scener, baggrundshistorie - alt bliver berørt. Derved dukker der uvilkårligt spørgsmål op, som jeg ville stille, hvis jeg var en læser: Hvad ville jeg forvente blev forklaret i en roman som Projekt O?

 

Disse spørgsmål bliver noteret ned i min til dette formål dedikerede notesbog (en lille gave fra min kone), hvorefter jeg begynder at søge materiale, der kan besvare dem. Til tider er det nok med et hurtigt opslag i et leksikon. Andre gange er der behov for den uddybende gennemgang, kun en anden bog kan levere. Er jeg meget heldig kan jeg finde foredrag eller forelæsninger på nettet - eller endnu bedre: At jeg får lov til at interviewe en person, som jeg mener har den faglige knowhow til enten at besvare spørgsmålene til fulde eller skubbe mig i den rigtige retning.

 

I Projekt O's tilfælde er alt ovennævnte blevet aktuelt!

 

Jeg startede med at få halvanden time over Skype med en god ven og temmelig dygtig kommunikationskonsulent ('spindoktor' er nok det gængse ord), Christian Marcussen. Han er cand. mag. i kommunikation og filosofi/videnskabsteori og har generelt stor interesse i bl.a. globale politiske emner og - ja - massekommunikation. Halvanden time med ham, et par siders notater mere og jeg havde inspiration til den videre færd i researchens navn.

 

På nuværende tidspunkt ligger her fem artikler (en sjette er på vej fra bibliotekets centrale arkiv), tre bøger og to foredrag (på nettet), som jeg skal arbejde mig igennem. Det skal ikke forstås som en pligt - tværtimod: Det er en fornøjelse at blive rustet til at påbegynde den kreative del af projektet med helt nye vinkler.

 

Men I kan vel forestille jer, hvor spændt jeg er på at komme i gang med at skrive på Projekt O?

 

 

Projekt O

Velkommen tilbage.

 

Der er gået rigtig lang tid siden sidst, da mit liv udenom fiktionen har fyldt voldsomt meget. Mit sidste romanprojekt, som jeg fik brugt lang tid på er (endnu) ikke blevet udgivet, hvilket vil sige, at en stor del af tiden efter Mediatropolis gik med at arbejde på en roman, I endnu ikke har læst. Efter den fik jeg skrevet et par noveller - hvoraf Min Modstanders Dagbog blev udgivet - og resten af tiden blev spenderet på alt hvad får et regulært familieliv til at trives. Fuldtidsjob, børn, hjem - bare livet generelt. således er jo deltidsforfatterens lod, når den kreative tid desværre ikke er hverdagens første otte timer.

 

Men nu - tre år efter Mediatropolis - er der pludselig søsat et større roman-projekt - Projekt O - som jeg vælger at omtale her af flere årsager.

 

Dels har man en tendens til at blive holdt til ilden, når der er et publikum, der kender til et projekts eksistens - og et publikum forventer som oftest noget fremgang og jævnlige resultater.

 

Dels så rækker projektet allerede nu længere end til kun min egen pc, så det er allerede uigenkaldeligt påbegyndt - medmindre der dukker uforudsete rettighedskonflikter op.

 

Jeg vil tro, at jeg med ordet 'rettighedskonflikter' har pirret nogles nysgerrighed? ... Men hvad Projekt O omhandler og hvilke ejerskabs-rettigheder der måtte være tale om, vil jeg gemme til en anden god gang.

 

Så det betyder jo, at I må komme igen for at få yderligere svar på hvad Projekt O egentlig omhandler, ikke sandt?

Bogforum 2013

Så er Bogforum overstået for i år. Jeg fik både læst lidt op af Mediatropolis og ellers talt med en masse interessante mennesker, der alle havde det til fælles, at de brænder for bøger. Alene det er en oplevelse i sig selv.

 

Da klokken slog 12, stod jeg desværre stadig ude i forhallen, hvor min forlægger Helle Tofft ganske tålmodigt fik guidet mig vej til forlaget Valetas stand. Standen sprudlede af aktivitet, og bøger blev ivrigt solgt til glade købere. Jeg selv fik erhvervet mig Maria Kjær-Madsens krimi 'Sorgens Dæmoner', som jeg fik forfatterinden til at signere, Steffen Nohrs thriller 'Dobbeltliv', som jeg lige akkurat nåede at få signeret før forfatteren skulle nå et tog til Århus, Wilmanns efterhånden ældre sag 'Mutagen', der dog stadig holder vand, og den mystiske 'Kolonien' som lydbog til de lange ventetider i myldretidens trafik.

 

 

Da klokken var blevet kvart over tolv blev det min tur til at læse op fra Mediatropolis, og da jeg stadig har svært ved at vælge passager, der ikke har spoilers, tog jeg det sikre valg med prologen. Blandt tilhørerne stod både Maria Kjær-Madsen og Steffen Nohr, som jeg fik nogle meget hyggelige samtaler med efterfølgende.

 

 

Oplæsning til Bogforum. Blandt tilhørerne på billedet står blandt andre Maria Kjær-Madsen og Steffen Nohr med sin kæreste Anne-Lise. Forfatteren Ruben Greis stod ligeledes iblandt dem, dog ikke indenfor fotografens vinkel.

 

 

Jeg læser op af Mediatropolis' prolog. Omgivelserne var med mig, da der pludseligt opstod klapsalver fra et andet event, mens jeg læste om publikum der hujede under Fuld-Metal kampen i romanen.

 

 

Hyggelig samtale med Steffen Nohr, hans kæreste Anne-Lise og min forlægger Helle Tofft. Jeg fik blandt andet udvekslet et par ord om hans roman 'Dobbeltliv', som jeg (værende Anden Verdenskrigs-entusiast) naturligvis skal have læst.

 

 

Efterfølgende endnu en interessant samtale, denne gang med Maria Kjær-Madsen, der netop har udgivet opfølgeren til 'Sorgens Dæmoner'. Den nye udgivelse, 'Tavshedens Mørke', foregår i samme univers og jeg besluttede, at få stiftet bekendskab med hendes anmelderroste univers, før jeg får baghjul.

 

 

Lidt bogsignering blev det også til, da der faktisk blev solgt en otte stykker ud af de ti Mediatropolis-eksemplarer, som forlaget havde medbragt til standen. Ikke dårligt for en niche-roman, der er udkommet for mere end et år siden.

 

 

Alt i alt var det en super oplevelse, og jeg er glad for at have bidraget til Bogforums events, omend mit var flygtigt set i en bredspektret vinkel. Arrangementet var jo enormt stort  og selv de kendte drukner i de mange oplevelser, der er at finde. Jeg fik dog både set Jesper Langberg på vej til bogsignering, Jan Guillou, der netop var færdig med sin - og flere medieansigter, der ligeledes havde interesse i litteraturens verden.

 

Jeg fik i øvrigt hilst på og hyggesnakket med Louise Tellerup fra forlaget Tellerup, der i sin tid stod bag min første udgivelse, novellen 'Heksejægeren' i antologien 'Velkommen til Dybet'.

 

Jeg kan kun anbefale jer, at komme forbi til næste år, hvor jeg bestemt også regner med at være der. Forhåbentlig i forbindelse med en nyere udgivelse end Mediatropolis på det tidspunkt. Stay tuned!

Mød Freddy E. Silva på Bogforum 2013

Så kom datoen for årets Bogforum - den helt store litterære event hvert år, hvor forlag, forfattere og deres læsere mødes under spændende omstændigheder. I år løber det af stablen fredag, lørdag og søndag fra den 8. til den 10. november.

 

Undertegnede vil stå i forlaget Valetas stand fra kl. 12 til 12.30, hvor jeg vil læse en lille bid op fra Mediatropolis, signere bøger og ellers tage en snak med de besøgende.

 

Vi ses i Bella Centret!

 

 

Debat vedrørende Politikens Forlags konkurrence

Jeg ved, at jeg sagde at emnet for mit vedkommende var uddebatteret, men jeg vil nu alligevel dele denne lille diskussion med læsere af min hjemmeside. Det er kommentarer, som jeg har sakset fra Politikens Forlags Facebookside. Jeg har ikke i sinde at deltage i debatten, men jeg vil blot henvise til, at jeg allerede fra start ikke regnede med at vinde - og her er der andre, der så ytrer deres meninger om konkurrencens grundlag.

 

 

Tilføjelse 3. juni 2013 kl. 11.40: Claus Lohmans udmærkede kommentar er blevet slettet. Enten af ham selv eller Politikens Forlag. Interessant under alle omstændigheder.

afsluttet romankonkurrence

Så oprandt dagen, hvor Politikens Forlags romankonkurrence blev afsluttet, og for at gå lige til sagen var jeg ikke vinderen, desværre. Vinderen er pt. ikke afsløret, men et stort tillykke skal alligevel lyde herfra - særligt hvis denne vinder er en debutant eller en ikke-helt-etableret forfatter, der blot ventede på at blive 'opdaget'.

 

Jeg må indrømme, at jeg længe har sagt, at mine chancer for at vinde var ganske små. Ikke fordi jeg ikke troede på min egen roman (for hvorfor ellers deltage i første omgang?), men fordi der flere steder blev diskuteret hvor mange andre aspekter, der spillede ind i en konkurrence af dette format. Mit største håb er, at vinderen udelukkende har vundet på forfattertalent. Så er retfærdigheden sket fyldest og den bedste kunstner har vundet.

 

Jeg vil ikke komme mere ind på emnet, men vil i stedet fokusere på min egen romans videre fremtid. Jeg tror stadig helt sikkert på et publikum til min historie, og at den fortjener at få en læseskare. Ud fra trafikken til min hjemmesides nyhedsspalte kan jeg se, at flere rent faktisk har været interesserede i netop denne histories videre forløb - og til jer vil jeg blot sige: Stay tuned.

 

Det er endnu ikke ovre. Jeg kan garantere jer, at denne bog vil blive tilgengælig inden for en overskuelig tidsramme. Hav tålmodighed og slip ikke denne side af syne.

Færdiggjort skriveprojekt!

Tiden er nu kommet, hvor jeg delvist løfter sløret for det projekt, jeg efterhånden flere gange har antydet var i gang.

 

Først og fremmest vil jeg med stor glæde fortælle, at projektet nu er færdigt og det blev til en roman godt og vel halvanden gang Mediatropolis' længde. Det var hårdt arbejde, særligt her mod enden, hvilket kan forklares med ét ord: Deadline.

 

Der er nemlig tale om mit bidrag til Politikens Forlags romankonkurrence, som efterspurgte samtidsromaner; nye værker, der skulle tilføje nyt til den socialrealistiske genre.

 

Det begyndte egentlig ret kritisk for mig: Jeg havde flere muligheder, men brændte ikke helt for nogen af dem - indtil en helt ny idé poppede op, og jeg stille og roligt fik udbygget potentialet til et reelt køreklart projekt.

 

Min idé var at skrive en skønlitterær roman baseret på virkelige hændelser, der kunne have interesse for resten af verden at læse - og derved voksede ideen med at fortælle om det åbenlyse, vi ser hver dag, men som mange af os reelt ikke kender noget til: De hjemløse misbrugere i det københavnske gadebillede.

 

Jeg ville skrive om en person, hvis turbulente liv rummede så mange exceptionelle anekdoter, at de tilsammen ville levere en gribende historie - og samtidig et indblik i et menneskes detour fra den mere stabile vej i livet. Jeg ville berette om en skæbne, der havde oplevet døden i alle dens facetter ved så ubehagelige scenarier, at folk ville nægte at tro, at alt kunne være sket for en og samme person.

 

I bund og grund ville jeg simpelthen belyse et af Københavns skyggesider.

 

 

 

Efter noget tids forberedelse, dybe tanker og bearbejdelse af synopsis, påbegyndte jeg selve arbejdet med at opbygge en historie. Det blev til flere timers field-research og utallige interviews, hvor jeg kradsede note op og ned om en enkeltpersons utrolige oplevelser. Jeg fik indblik i en politisk flygtnings grusomme oplevelser under et umenneskeligt diktatur - oplevelser, der sidenhen førte ham til Danmark i de indvandrervenlige 70'ere. Derfra påbegyndtes slentreturen i Københavns gader, direkte mod det uundgåelige fald, der gjorde ham hjemløs og misbruger.

 

En ting er sikker: Af alt hvad jeg hidtil har skrevet om, er dette det 'største' jeg har skabt. Jeg har forsøgt at kreere hvad der udadtil ligner en skønlitterær roman med det komplette følelsesmæssige spektrum, men som samtidig er en sand historie fra inderst til yderst.

 

Jeg vil kort nævne, at det naturligvis er det rå manus, jeg har indsendt til forlaget - et manus, jeg senere gerne ville finpudse med yderligere deltajer bl.a. baseret på ekstra research (småting, som jeg pga. deadline ikke nåede). Der er blot tale om dyberegående detaljer, der skulle blive kirsebærret på toppen... For den fungerer glimrende i sin nuværende form, efter hvad fire betalæsere har leveret af feedback.

 

Mere vil jeg ikke skrive nu, men jeg vil blot afvente Politikens Forlags bedømmelse og jeg håber, at de får samme læseoplevelse, som mine betalæsere - og at dommerne mener, at den fortjener udgivelse.

 

Så snart jeg selv ved mere (i omegnen af maj måned) vil jeg poste nyheder her på min hjemmeside... Indtil da fortsætter jeg med andre projekter, jeg har i mit proppede portefølje.

 

Indtil næste gang!

 

Sanatorium til fri download

Så kom dagen, hvor min horrornovelle 'Sanatorium' kan hentes helt gratis fra enten ebooks2go eller fra iTunes, hvis man vil læse den på iPad eller sågar iPhone (jeg selv har læst hele bøger på min egen iPhone, og det fungerer glimrende!).

 

Læg eventuelt også jeres vurdering på Goodreads efter endt læsning - her.

 

 

 

 

For at give jer en lille forfatterpræsentation af denne novelle, nu den permanent ligger gratis på nettet, vil jeg lægge en lille 'Trivia' her:

 

1. Jeg har altid været fascineret af psykiatriske hospitaler som horror-koncepter - noget, der stammer fra H. P. Lovecrafts galehus i Cthulhu-universet, Arkham Asylum.

 

2. Jeg stiftede bekendtskab med Arkham Asylum under de første rollespils-timer med 'Call of Cthulhu', og først senere oplevede jeg det i Lovecrafts historier. Arkham Asylum har sidenhen fået berømmelse igennem DC's tegneserieunivers, som galehuset, hvor alle Batmans fjender bliver spærret inde.

 

3. Mit ønske om at skrive en historie, der foregik i et psykiatrisk hospital, stammer uden tvivl fra alle de horrorhistorier, jeg læste som barn, der omhandlede hjemsøgte huse. Ideen med at undersøge fremmede rum og værelser med uhåndgribelige oplevelser, der ventede omkring hvert hjørne var altid fantastiske læseoplevelser. Jeg ønskede at skabe samme stemning, men i et mere jordnært scenario.

 

4. Maleriet af den ældre herre (som Alice hæfter sig ved i begyndelsen af historien) rummer en stor del af forklaringen vedrørende konceptet bag hele historien - selvom scenen ikke er andet end stemning i selve novellen.

 

Mere får I ikke før I selv har læst historien. Hvis I, efter at have læst 'Sanatorium', har bud på, hvad jeg mener med trivia nr. 4,  er I mere end velkomne til at lægge en kommentar.

 

God læselyst!

 

Blog Stats

  • Total posts(29)
  • Total comments(4)

Forgot your password?