NYHEDER

NYHEDER

freddyesilva.dk

Bidrag til vampyr-antologi

For at understrege en pointe vedrørende vampyrgenrens efterhånden alt for romantiske tilgang, har forlaget Kandor udskrevet en novellekonkurrence. Kriterierne var ret simple: Skriv en vampyrhistorie mere i ånd med Bram Stoker end med Anne Rice og Stephenie Meyer.

 

Da jeg også er ret enig i, at vampyrerne er blevet lidt for poppede og lidt for High School Musical inspirerede, så tillod jeg mig at deltage med en novelle, jeg virkelig nød at skrive: Min modstanders dagbog.

 

Jeg har forsøgt at ramme alt andet end en romantisk tilgang til emnet, hvilket jeg tror er lykkedes ganske godt. Så må vi se om resten af novellen fungerer. Da den foregår i 1880'ernes London har jeg næsten brugt mere tid på research end på at skrive selve novellen, og derfor er den spækket med historiske fakta. Noget som nogle læsere kunne synes var sjovt at følge op på og checke. Derudover mente jeg, at tillægget af faktualitet kunne bidrage til selve uhyggen, da det er utrolig svært at skrive en reel horrorhistorie baseret på vampyrer. Uhyggen er ganske enkelt umulig at fastholde, når kilden til ondskaben både er 'kendt' og alt for urealistisk.

 

Nu afventer jeg forlagets vurdering, hvilket nok kommer på et tidspunkt til sommer.

Blog Stats

  • Total posts(29)
  • Total comments(4)

Forgot your password?