NYHEDER

NYHEDER

freddyesilva.dk

Ny titel til TotalStål 2060.

Efter lidt hurtig brainstorming, både fra min og forlagets side, nåede vi ved fælles hjælp frem til en ny og (umiddelbart) endelig titel til den kommende udgivelse, der indtil nu har heddet TotalStål 2060.

Den nye titel er i stedet blevet til

 

M E D I A T R O P O L I S

 

Det er jo som bekendt første gang jeg skal arbejde med et forlag omkring udgivelsen af en roman, da mine forlagsudgivelser indtil nu har været begrænset til noveller. Derfor er det også første gang, at der skal ændres noget så grundlæggende som titlen, jeg har givet mit hjertebarn!

 

Jeg skal gerne indrømme, at det på mange måder er udfordrende sådan at skulle ændre på en titel, som romanen har heddet så længe nu. Jeg havde aldrig forestillet mig, at titlen skulle ændres, men der var mange grunde til det: For det første må man som forfatter acceptere, at udgivelsen er lige så meget forlagets som min. Forlaget har rent økonomisk en del på spil og netop den økonomiske satsning og ansvaret (knald eller fald) er i virkeligheden større hos dem end hos mig. Hos mig ligger mere den 'bløde' satsning - den kunstneriske og stolthedsmæssige knald eller fald, så at sige (og så troværdigheden hos læserne, hvis man stemples som elendig i den første udgivelse!) ... Men netop på grund af denne fordeling af satsninger, må man acceptere, at forlagets mening tæller en hel del i en udgivelse... Også hvad noget så grundlæggende som en titel angår.

 

Derudover skal det nævnes, at med den kommende biograffilm 'RealSteel' var jeg selv blevet ret ærgerlig over, at min titel også hed noget med 'Stål'. Det er ikke første gang, at Hollywood spytter noget ud af samlebåndet i samme periode, hvor jeg får udgivet noget, der uvilkårligt vil komme til at blive sammenlignet med en aktuel film... Og da jeg naturligvis ikke er en berømt forfatter, vil mit blive set på som et semiplagiat... Også selv om mit blev skrevet/opfundet før Hollywood-versionen nogensinde så dagens lys (havde samme problem med min novelle 'Heksejægeren'! Heldigvis er RealSteel og Mediatropolis på ingen måde ens nu titlen er ændret!)

 

Da forlaget havde markedsføringsmæssige grunde til at ønske titlen ændret, og jeg havde stolthedsmæssige grunde til ikke at ønske en sammenligning med RealSteel, blev vi enige om denne titelændring. Og vi kom oven i købet frem til den nye titel ved en overraskende hurtig proces. Vi var simpelthen lynhurtigt så rørende enige, at der ikke var et øje tørt.

 

Anyway, udgivelsesprocessen fortsætter og jeg ser frem til udgivelsesdagen.

 

Og til jer, der syntes coveret var flot, så fortvivl ikke: Kun titlen har ændret sig. Lars Gehrts flotte cover forbliver det samme!

Blog Stats

  • Total posts(29)
  • Total comments(4)

Forgot your password?