NYHEDER

NYHEDER

freddyesilva.dk

PROJEKT O - Research, research, research!

Projekt O er i gang -

 

- og allerede nu kan jeg se en forsinkelse i min indledende tidsplan. For hvorom jeg gerne ville påbegynde processen med at lave en dybdegående synopsis, tage notater og efterfølgende så småt begynde skrivearbejdet, så er research-fasen i den grad blevet forlænget.

 

Ikke på grund af 'nødvendigheder' i bogstaveligste forstand, men fordi jeg har sat mig for, at dette projekt skal gennemarbejdes på alle leder og kanter. Ikke blot fordi jeg føler for det, men fordi der er andre parter involveret, som jeg ikke ønsker at skuffe. Lad os indtil videre kalde denne tredjepart for Mr. E.

 

Mr. E. er ikke direkte involveret i tilblivesen af denne roman, omend han har en stor rolle i hele projektets oprindelse. Jeg har derfor tilbudt at sende ham en groft udarbejdet synopsis, når denne er klar - noget jeg havde proklameret at kunne have klar i omegnen af en uge.... Sådan cirka i dag.

 

Den tidsplan er så blevet noget mere fleksibel. For efter at have gennemtænkt projektets centrale emne, så var der for mange detaljer, der fløj rundt i periferien uden at være konkretiseret. Disse er så ikke nødvendige at udpensle for at kunne skrive Projekt O, men de vil i den i den grad gøre romanen skarpere, dybere og give den markant mere substans.

 

Så derfor er researchfasen nu blevet forlænget.

 

Lad mig i den forbindelse fortælle lidt om min måde at arbejde i denne fase på:

 

En del af tiden går med gåture eller løbeture i kvarteret eller vandringer i samme lille areal i haven, hvor jeg tænker over romanen (tanker og ideer får virkelig så meget mere liv, mens jeg er i bevægelse). Plot, karaktérer, tekniske detaljer, bestemte scener, baggrundshistorie - alt bliver berørt. Derved dukker der uvilkårligt spørgsmål op, som jeg ville stille, hvis jeg var en læser: Hvad ville jeg forvente blev forklaret i en roman som Projekt O?

 

Disse spørgsmål bliver noteret ned i min til dette formål dedikerede notesbog (en lille gave fra min kone), hvorefter jeg begynder at søge materiale, der kan besvare dem. Til tider er det nok med et hurtigt opslag i et leksikon. Andre gange er der behov for den uddybende gennemgang, kun en anden bog kan levere. Er jeg meget heldig kan jeg finde foredrag eller forelæsninger på nettet - eller endnu bedre: At jeg får lov til at interviewe en person, som jeg mener har den faglige knowhow til enten at besvare spørgsmålene til fulde eller skubbe mig i den rigtige retning.

 

I Projekt O's tilfælde er alt ovennævnte blevet aktuelt!

 

Jeg startede med at få halvanden time over Skype med en god ven og temmelig dygtig kommunikationskonsulent ('spindoktor' er nok det gængse ord), Christian Marcussen. Han er cand. mag. i kommunikation og filosofi/videnskabsteori og har generelt stor interesse i bl.a. globale politiske emner og - ja - massekommunikation. Halvanden time med ham, et par siders notater mere og jeg havde inspiration til den videre færd i researchens navn.

 

På nuværende tidspunkt ligger her fem artikler (en sjette er på vej fra bibliotekets centrale arkiv), tre bøger og to foredrag (på nettet), som jeg skal arbejde mig igennem. Det skal ikke forstås som en pligt - tværtimod: Det er en fornøjelse at blive rustet til at påbegynde den kreative del af projektet med helt nye vinkler.

 

Men I kan vel forestille jer, hvor spændt jeg er på at komme i gang med at skrive på Projekt O?

 

 

Blog Stats

  • Total posts(29)
  • Total comments(4)

Forgot your password?