NYHEDER

NYHEDER

freddyesilva.dk

Reception for Mediatropolis

Det var med næsten fuldt hus på Paludan Bogcafé, at forlaget Valeta bød velkommen til den længe ventede reception for ’Mediatropolis’ og den nyeste forfatter i deres stald – undertegnede Freddy E. Silva!

 

Folk var mødt op med smil, godt humør og uden tvivl en stor portion nysgerrighed for at se hvad denne ”Silva” var for en. Jeg gjorde mit bedste for at cirkulere så meget som muligt, og få hyggesnakket med alle de fremmødte. Der var både venner og familie, en håndfuld af de hårdtarbejdende sjæle, der har testlæst Mediatropolis under tilblivelsen, anmeldere fra diverse bogblogs samt andre forfattere fra miljøet. Jeg syntes bestemt ikke hver gæst fik nok opmærksomhed fra min side, men det er umådelig svært at være alle steder på én gang, selv om man gerne ville.

Paludan Bogcafés første sal lagde rammerne for receptionen.

 

 

Jeg havde udvalgt en lille bid af kapitel 6 til højtlæsningen, der umiddelbart gik rigtig fint. Folk virkede begejstrede for denne lille teaser, og jeg selv prøvede at leve mig godt ind i læsningen så jeg på bedst mulig vis kunne servere romanens stemning midt i en travl bogcafé.

Podiet var prydet med plakaten fra bogens cover - et billede der passede godt til det afsnit jeg havde udvalgt til højtlæsning.

 

 

Senere fik folk talt sammen på kryds og tværs, mens der ivrigt blev indkøbt eksemplarer af bogen, der med stor glæde blev signeret af mig. Det blev til overraskende mange autografer på én aften. Jeg håber at folk blev lige så glade for deres signerede eksemplarer, som jeg var for at få lov til at signere dem.

'God læsning - mange hilsner: Freddy E. Silva' ... En tak til min kammerat Christian Marcussen for hans kreative fotografering.

 

 

Alt i alt var det en fantastisk hyggelig aften, som jeg nød i fulde drag. En stor tak gives herfra til alle fremmødte gæster. Jeg håber I nød aftenen i mit selskab, lige så meget som jeg nød den i jeres. En stor tak til Helle og Michael fra Valeta for iværksættelsen af det fine arrangement og ligeledes til Paludan Bogcafé for at lægge hus til. Fantastisk stemningsfuld café i hjertet af København, som jeg har benyttet alt for lidt! Jeg har uden tvivl fundet mit nye stamsted! Bare en kop kaffe omgivet af hundreder litterære værker er en oplevelse i sig selv!

Blog Stats

  • Total posts(29)
  • Total comments(4)

Forgot your password?