NYHEDER

NYHEDER

freddyesilva.dk

Se interviewet fra Fantasticon.

Lørdagens interview var en helt ny oplevelse for mig, og jeg kan sige at det gik bedre end forventet. Det at skulle sidde og uddybe diverse aspekter af den kommende udgivelse 'live' var i sig selv en udfordring, da man jo også skal passe på ikke at afsløre for meget! Derudover blev interviewet afholdt på scenen i caféen, så der stødte hele tiden folk til. Naturligvs kom de fleste blot for at spise og drikke, men alligevel kunne jeg ikke undgå at bemærke antallet af tilhørere stige - og det øgede jo naturligvis også bekymringen for at lyde helt ved siden af sig selv, trods emnet var min egen bog.

 

Min kone - der på et tidspunkt retter mikrofonen til under interviewet - var med som moralsk opbakning, og det er jo altid rart med et kendt ansigt i mængden. Dét - samt fordybningen i højtlæsningen af bogens prolog - fik hele episoden til at gå ned i gear hvorefter det blev til en behagelig samtale mellem mig og intervieweren, Thomas Winther fra Foreningen Fantastik. Han klarede jobbet til topkaraktér, da han var ferm til at samle op på samtalen på tidspunkter den kunne være gået død. Han havde tydeligvis prøvet det et par gange før eller ti.

 

Interviewet kan ses nedenfor, men bær over med den knap så optimale lydside. Det foregik som sagt i kulturhusets café under Fantasticon, så der var trængsel, snak - og hvinende lyssværd.

 

 

 

Som en sidenote vil jeg fortælle, at udgivelsen af Mediatropolis er sat til en gang i sensommeren - omegnen af august måned. Jeg vil vente med at konkretisere det til forlaget har offentliggjort en dato.

Blog Stats

  • Total posts(29)
  • Total comments(4)

Forgot your password?