NYHEDER

NYHEDER

freddyesilva.dk

Synopsens facetter

Der er stor forskel på hvordan forfattere udarbejder og benytter sig af synopsen som værktøj under et projekt. Nogle skriver en kort opsummering af ideer - faktisk så kort, at det meste af bogens plot ikke engang bliver beskrevet. Det ville være noget i retning af (her med 'Godfather' som tænkt eksempel - pas på spoilers, hvis I ikke kender historien):

 

'Familien Corleone er en tæt knyttet familie med rødder i Sicilien. De har et velfungerende netværk af organiseret kriminalitet. Vi følger faderen Vito, de to ældste sønner, Sonny og Fredo, adoptivsønnen, Tom, datteren Connie og så den yngste søn, Michael. Sidstnævnte har forsvoret nogensinde at have med familiens forretninger at gøre. Da faderen dør og organisationen er tæt på at gå i opløsning, falder Michael dog ind i rollen som sin fars søn og tager føringen i Familien.'

 

For jer, der kender Godfather, er dette en opsummering, der efterlader en masse plads til plotudvikling udenom selve synopsen. Der står intet om Connies bryllup eller om hendes ægteskabelige problemer og at disse fører til dødsfald i familien. Der er heller ikke konkretiseret hvordan Michael tager affære og kommer i eksil og hvordan hele plottet rundes af.

 

Det er en kort overordnet opsummering af, hvad historien skal handle om.

 

En forfatter, der er kendt for at arbejde på denne måde er Stephen King. Han har fortalt, at han ofte blot har en guideline i forhold til sin påbegyndte bog, men at plottet bliver udviklet efterhånden som han skriver bogen. Han har sågar sagt noget i retning af at 'hvis jeg kan overraske mig selv undervejs i plottet, kan jeg også overraske læseren'.

 

Personligt fornemmer jeg, at man virkelig skal være ferm til at følge en uspecificeret rød tråd - således man får en bog med en dramaturgisk spændingskurve, der ikke kommer til at deles i for mange spor eller som har for mange udsving i forhold til spænding/afrunding. Ingen tvivl om, at King er dygtig til det han laver, hvilket muligvis også er grunden til, at han kan arbejde på den måde og få så vellykkede historier ud af det. (Efter min mening er han faktisk en af de mest undervurderede forfattere, da hans arbejde for ofte sættes i bås som værende simple gyserhistorier uden dybere mening. Flere af hans plots er efter min ydmyge mening gennemtænkt, yderst intelligente og meget dybere end mange mener de er.)

 

Men tilbage til min måde at arbejde med en synopsis på.

 

Normalt har jeg en række sider (oftest word-dokumenter) med spredte noter liggende i et stykke tid, før et projekt virkeligt kommer i gang. Det er noter fra første dag, jeg overhovedet får ideen, ideer til specifikke scener eller til plottet som helhed. Disse noter samler jeg til at begynde med i samme Word-dokument og derfra får jeg overblikket til at sætte dem i kronologisk rækkefølge. Når de står i den rækkefølge som de skal ske i historien, så omskriver jeg dem til et reelt resumé/synopsis af bogen.

 

I modsætning til veteranen Stephen King, så arbejder jeg helt sikkert bedst med et så udarbejdet plot som muligt. Jeg bruger meget tid under research fasen til at plotudvikle. Spadsererture, løbeture, stille stunder - disse er tidspunkter, hvor jeg bruger hvert ledigt moment til at tænke på min kommende historie og forestille mig de mange retninger jeg kunne gå.

 

Derefter vælger jeg som hovedregel én af dem.

 

Der er flere grunde til, at jeg foretrækker at have en klar ide om det komplette plot før jeg reelt går i gang. Dels så er det virkelig rart at vide om der er situationer senere i historien, hvor jeg med fordel kan insinuere muligheden for at påvirke dem længe inden de sker (For eksempel at helten bliver reddet af politiet i sidste sekund, fungerer nu bedst, hvis man tidligere diskret har fremlagt muligheden for at der er blevet ringet til dem - simpelt eksempel, men I forstår hvad jeg mener).

 

Derudover så giver overblikket mig bedre mulighed for at researche specifikke elementer, som jeg ved jeg kommer til at berøre og som jeg ikke ved så meget om. Hvis jeg allerede i synopsen skriver, at helten skal bruge kloroform til at bedøve skurken, så har jeg mulighed for at læse alt op omkring virkningen af stoffet på forhånd (igen et lidt simpelt, men dog fint eksempel). På denne måde kan jeg, inden jeg kommer for langt med historien, opdage at kloroform i virkeligheden slet ikke virker som jeg regnede med, og derved skal jeg allerede fra start af tænke i nye baner.

 

Når synopsen så er klar, så kan jeg endda gå så langt som til at dele den op i små dele (kapitler) og så langsomt hen ad vejen (stadig i research fasen) udvide hver lille del med flere detaljer. Til sidst har jeg nærmest en mini-synopsis til hvert kapitel og et godt overblik over hvor lang bogen egentlig bliver.

 

Dog er ingen synopsis hugget ud i sten.

 

Det er altid et beta-dokument og ændrer sig meget ofte undervejs. For eksempel startede synopsen til Mediatropolis med at være et dokument på en lille Word-side delt ind atten kapitler. Undervejs i skriveriet blev kapitler dog splittet op, andre slået sammen (hvad der nu passede bedst fortællermæssigt), detaljer blev ændret/tilføjet og slutteligt var dokumentet næsten to Word-sider og 21 kapitler langt. Alt sammen udviklet hen ad vejen efter skrivefasen var påbegyndt. Så jeg formåede alligevel at overraske mig selv LIDT i Stephen Kings ånd.

 

Hvordan det indtil nu er gået for sig med synopsen til Projekt O, vil jeg vente med til næste opdatering. Kom snarligt forbi igen - der vil være lidt flere afsløringer at lure på.

Blog Stats

  • Total posts(29)
  • Total comments(4)

Forgot your password?