snak #1
larry niven : ringverden
Så blev det endelig tid til, at snakke lidt om Larry Nivens klassiker indenfor science fiction, Ringverden.
Det vil sige, ikke decideret at anmelde den, men blot lufte nogle tanker efter at have læst den. Hvilken kategori ligger den indenfor i science fiction? Er det en bog nye sci-fi læsere bør kaste sig ud i; nu hvor der er tale om en af genrens milepæle?
Hvad mener Silva og Arnt efter at have læst den færdig? Og hvad mener I om vores gennemgang?
Det er muligt (og yderst velkomment) at kommentere nederst på siden!
Ja så er vi da igang.
Det er jo en mere eller mindre syret rejse vi bliver sendt ud på i den her bog. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle forvente, da jeg ikke havde lavet nogen form for research, da jeg åbnede bogen.
Det første der slog mig var, at den var betydelig mere humoristisk end jeg havde regnet med. Ikke med jokes, men der er flere situationer hvor der tydeligvis er skrevet med et stort glimt i øjet. F.eks. disse pudsige dukkeførerevæsner.
Det næste som jeg bed mærke i var, at man godt kunne mærke at den er skrevet for næsten 50 år siden. Især kvindesynet er en del anderledes end hvad man ser i dag. Du nævner naive Teela, som ofte mest er med på rejsen for at Louis kan have en at have sex med og være bedrevidende overfor.
Det bliver lidt James Bond og hans nydelige bondpige over det.
Jeg overdriver måske en lille smule.
Nå, Arnt, vi blev jo enige om, at jeg lægger ud, så jeg starter lige med en ultrakort opsummering af handlingen.
Vi har her at gøre med en broget besætning på rumskibet ”Løgnhalsen”:
Louis, en mand på 200 år og med ungt udseende.
Teela, en overnaiv pige på 20 år (de to er så elskere!).
Taler-Med-Dyr, en menneskelignende og krigerisk rumvæsenrace (kzin), der ligner en muskuløs tiger med flapører.
Og slutteligt, Nessus, et – hold fast! – trebenet rumvæsen med to lange halse, hvor hvert hoved på toppen har ét øje og et udseende nærmest som en sokkedukke. Sidstnævnte race kaldes (til dels af samme årsag) for en dukkefører.
… Yes. Jeg blev lige nødt til at google et billede af både Taler-Med-Dyr og Nessus for at hjælpe min ellers velfungerende fantasi på vej.
Nå, men denne brogede flok skal så ud på en ekspedition ledet af Nessus, som fører dem til en mystisk, kunstig planet, bygget som en kolossal ring med et beboelsesareal på tre millioner gange Jordens. Denne sære konstruktion vil Nessus og hans race gerne undersøge nærmere, så få kontakt til den og finde ud af hvad hele denne ringverdens ophav er… Og dér starter hele eventyret for de fire spøjse typer.
Nej det synes jeg faktisk ikke at du gør. Jeg havde fuldstændig samme oplevelse.
I forhold til humoren kom jeg faktisk til at tænke på den ret wacky Hitchhiker's Guide to the Galaxy undervejs (den noget crazy-comedy-prægede science fiction roman) og jeg spekulerede på om Douglas Adams (forfatteren af Hitchhiker's) har været lidt inspireret af Ringverdens humoristiske element - og har så bare skruet op til Monty Python niveau i sin egen bog?
Hvorom alt er, så må jeg indrømme at lige dét element ikke fungerede helt for mig.
Jeg er fint glad for humor med Monty Python wackyness OG jeg er glad for sci-fi - men helst hver for sig, må jeg indrømme.
Da Nessus og hans to sokkehoveder blev introduceret tænkte jeg nærmest:
"OK?... Og om lidt bliver Louis i Hitchhiker-ånd forvandlet til en sofa?"
Til gengæld er jeg ret vild med alle de her tænke-ud-af-boksen-elementer der er på den teknologiske front.
Larry Niven har tydeligvis sat sig for at ikke at kopiere Star Trek og andre af datidens in outer space serier, film og bøger.
Da de først er kommet til denne Ringverden så tonser de rundt på de her magelige rumcykler, som kan alverdens ting. F.eks. kan de "dreje sig en stang mad" fra en automat på denne cykel.
Generelt er der mange spøjse tanker, som afviger en del for den sci-fi jeg ellers er stødt på.
Og så må vi ikke glemme hele tanken om at påvirke flere racers udvikling over flere hundrede år. Det er faktisk her jeg synes bogen tager fat i noget spændende. Mere spændende end vores 4 hovedpersoner.
Bestemt. Nivens konceptdesign er vildt imponerende.
Ringverden vandt jo også science fiction-litteraturens svar på Oscar og Golden Globe (Hugo og Nebula), og jeg tænker også at det primært må være på grund af hans mange – dengang - helt nye teknologiske koncepter. De har nok inspireret meget sidenhen, vil jeg mene.
Faktisk var Xbox-spillet ”Halo” det første jeg selv huskede tilbage på, da jeg opdagede romanen Ringverden. Det er uden tvivl inspireret af Nivens bog, omend Halo var mere alvorlig i tonen og mere i retning af sci-fi horror: Det handler ligeledes om en skibbruden på en ring-konstruktion i planetstørrelse, med vejrprocesser, vegetation og civilisation i dens indre areal.
Da jeg fik romanen Ringverden i hænde, higede jeg faktisk efter samme feel af ’NU skal vi undersøge en fremmed verden, der er blevet bygget af en ukendt race af ukendte grunde’.
Hvis jeg sådan skal vurdere bogen som helhed, så tror jeg, at jeg er mere vild med konceptet, grundtankerne og beskrivelserne af ringverdenen og dens indbyggere end selve historien om de fire "heltes" rejse og opdagelse af dette univers.
Jeg blev faktisk mere nysgerrig på at høre om de krige som menneskene havde udkæmpet mod fremmede folkefærd i tiden op til denne histories begyndelse.
Det ved jeg heldigvis, at der findes en masse bøger om, så det kunne være jeg skulle dykke ned i dem en dag i stedet for.
Jeg tror det var dig der sagde at bogen svinger meget mellem fantastisk worldbuilding det ene øjeblik, og noget der lugter af soap opera det næste. En pudsig cocktail.
Enig.
Måske endda lidt for pudsig efter min smag.
Ringverden er sandsynligvis ikke en bog, jeg ville turde anbefale nye læsere, der gerne vil prøve genren af. Dertil er den ALT for særegen.
Og nu træder jeg sikkert mange hardcore Ringverden-fans over tæerne (og undskylder på forhånd) – men jeg synes vitterligt ikke den er særligt velskrevet, hvis man – som du påpeger - ser bort fra koncepterne og tankerne bag Ringverden-universet.
På baggrund af sidstnævnte aspekter har bogen helt fortjent de modtagede priser og dens klassikerstatus. Men historiemæssigt og fortællermæssigt er science fiction efter min mening kommet langt videre den dag i dag.
Jeg tænker også at bogen er bedre som inspiration og et indblik i genrens fortid.
Efter lidt googleri (hvis det er et ord ... nu er det) kan jeg se at Amazon har fået rettighederne til at filmatisere bogen og dens efterfølgere, så det kan være der kommer en ny interesse for historien snart. Hvis jeg var producer, så tror jeg dog at jeg vil tage mig en del kunstneriske friheder med persongalleriet, så f.eks. Teela's bliver mere up to date og ikke bare den naive dukke.
Men bogen var et interessant førstevalg. Nu ser jeg frem til næste tur ud i sci-fi.
Vi skal læse Dune af Frank Herbert fra 1965
Yes! Og den glæder jeg mig godt nok til!
Star Wars møder House of Cards! What's not to like??
Hvornår skal vi satse på at være klar til at snakke lidt om den?
Lad os sige den 1. maj, og så håber jeg skisme den er bedre end filmen, som jeg så i midten af 90'erne med Sting som bad guy.
Farvel til ringen og goddag til at få sand mellem tæerne!
Næste gang: En lovprist og ret stor roman, Dune af Frank Herbert! Trods den er ældre end Ringverden, mener mange at den stadig den dag i dag - og i sammenligning med moderne romaner - er en af de bedste rumeventyr man kan læse.
Lad os finde ud af det.
Og kommentér endelig nedenfor: Fik I noget ud af ovenstående? Hvordan var formatet? Var der nok snak om bogen? Hvis ikke, så lad os fortsætte snakken i kommentarfeltet!
Og indtil næste gang: Stay tuned!