Det er svært at fange voksne læsere til (især dansk) science fiction herhjemme.
Som beskrevet i det tidligere blogopslag, spekulerer jeg lige nu over hvorfor dette er tilfældet. Om det er fordi sci-fi bliver set på som ren børnelitteratur eller om folk skræmmes væk af abstrakte bogcovers uden tanke på, at indholdet måske stadig kunne appellere til dem.
Denne gang skæver jeg lidt til den ene af science fictions kusiner, nemlig fantasy.
Før jeg gav mig i kast med at skrive sci-fi, skrev jeg faktisk også fantasy. En publiceret novelle blev det til (Bag Adonais Spejl) samt en gennemarbejdet synopsis til en roman, der endnu afventer sin skæbne.
MEN jeg fornemmer, at måske også fantasygenren lider under disse fordomme: at de hører til på børnehylderne herhjemme i Danmark – trods en serie som Game of Thrones ses og læses af utallige danske voksne.
Og hvor mange voksne har ikke set og læst Ringenes Herre? og Harry Potter?
Jeg læste engang en artikel, hvor Uffe Ellemann-Jensen, den tidligere udenrigsminister og politiker for Venstre, beskrev sin begejstring for Harry Potter-bøgerne. Og hvorfor dog ikke?
Da jeg ikke helt har fingeren på pulsen i forhold til fantasy, tog jeg lige fat i Katja Berger, forfatter af fantasy-serien ”Fortællinger fra Døden”, der har fået flotte anmeldelser. Faktisk har Katja også i sin tid læst og anmeldt min roman, Mediatropolis, og kan tilskrives æren for, at den fik en lækker hyldeplads i Valbys Arnold Busck.
Nu om dage skriver hun blandt andet selv fantasy, og jeg blev nysgerrig på hendes syn på disse to genrer.
Har fantasy samme problemer med at fange et voksent publikum?
Ud fra min observervation, har Katja formået at indfange en stor læserskare. Men er det samme læsersegment, som jeg omtalte i det tidligere blogopslag – den voksne dansker, der både kunne vælge Khaled Khossinis ’Drageløberen’ eller K. L. Bergers ”Sjælehenteren”?
Er det lettere for fantasyforfattere end for science fiction forfattere herhjemme, at indfange den almene danske læser, der ellers holder sig til socialrealisme og krimi?
Katja havde nogle interessante vinkler:
" Jeg synes bestemt ikke at fantasy har problemer med at fange et voksent publikum. Ofte er min erfaring fra messer, at der er langt flere voksne læsere, end det generelt er antaget. Det er måske ikke dem, der snapchatter tusinde billeder om dagen og er anmeldere på Instagram – men de er der skam. Der går en teori i branchen om at fantasylæsere er blandt de mest loyale. Hvor krimilæsere ofte kan svirre videre til næste forfatter eller miste interessen, er der meninger der tegner et billede af at fantasylæsere lader til at blive hængende i længere tid. Både i genren generelt, men også ved en forfatter. Jeg ved ikke hvor statistisk belæg der er for påstanden, men den passer meget godt til min egen erfaring, og det jeg hører fra kollegaer, der skriver i samme genre som jeg selv."
Hvad angår dét at fange læserne, så tror jeg egentlig ikke at det er sværere end i så mange andre genrer. Jeg tror udfordringen er, at der er så sindssygt mange om buddet. Vi bliver bombarderet alle steder fra. Vores sociale medier er tændt konstant, vi googler og researcher med lynets hast. Vores verden bliver mindre og mindre, og inspirationen til nye bøger kommer alle steder fra. Det er nemt lige at klikke en engelsk bog hjem via Amazon. Det tager to minutter, du får den på få dage og kan købe fire bøger for én dansk bogs pris. Det gør en stor forskel. Selv hvis du går i boghandlen kan du købe to eller tre engelske bøger for én dansk bogs pris. For de der læser meget, er det rigtig mange ekstra bøger, der pludselig kan investeres i. Derfor tror jeg også at én af danske forfatteres største problem, er de danske bogpriser. Udkommer man på et forlag, kan man ikke bare selv bestemme prisen. Og hvis ikke forlaget sørger for at være konkurrencedygtige på prisen, risikerer de – og forfatteren - at miste salg til konkurrerende udgivere. Står læseren mellem valget om at købe én bog eller fire bøger – så skal det virkelig være en forfatter de holder af, for at de vælger den ene. Er man en – for dem – ukendt forfatter, er det svært at overbevise dem om at de skal droppe tre andre læseoplevelser for ens forfatteregos skyld.
Derudover er fantasy og sci-fi også bare stadig nichepræget. Det er en nerd-thing på godt og ondt. Der er et fantastisk sammenhold, et fantastisk potentiale og utrolige oplevelser. Men det er sjældent i boghandlen eller på Bogforum at man brillerer inden for den genre.
Der er simpelthen for mange konkurrenter til for mange mennesker (der måske ikke engang læser fantasy).
Min erfaring er at genremesserne og de sociale medier virkelig betaler sig, hvis man skriver meget genrespecifikt. Det er her du kommer direkte ud til den potentielle læser, der du kan fange dem ind og lære dem at kende. Med ihærdighed, lidt interesse og viden, tid og simpel psykologi kan man nå ganske langt på den måde.
Hvad angår lige præcis science fiction tror jeg dog også at det i Danmark handler meget om et branding-problem. Fantasy blev rebrandet med Harry Potter, Twilight, True Blood etc. – det blev moderne og interessant. Science fiction har ikke haft den samme opblomstring. Der er færre der skriver det, færre der udgiver det – for det er bare stadig 'lidt for nørdet og støvet'. Her tror jeg at en del af problemet er os danskeres trang til få kasser. Går du i en boghandel i England eller USA for eksempel, er du slet ikke i tvivl. Der er 16 reoler med fantasy og 8 reoler med science fiction. Herefter følger 4 reoler med zombier og nogle reoler med indie-forfattere. Du ved præcis hvilken reol du står på. Science fiction har et navn, et brand.
Herhjemme kalder vi det hele fantasy – også selvom bogen i virkeligheden er science fiction. Se på Nanna Foss’ Spektrum eller Line Kyed Knudsens Hvidt støv. Strålende science fiction fra danske forfattere. Hunger Games, Maze Runner med flere fik også kæmpe succes i oversatte udgaver. Men jeg vil æde min ene bog på, at hvis du spørger en gennemsnitlig dansk læser, vil de kalde det fantasy. For det er det forlagene gør, og det boghandlerne gør. Hvis du spørger mig, er dét en skam. For det er med til at devaluere science fiction genren."
... Således fik Katja hamret nogle ret væsentlige pointer igennem og jeg må indrømme, at især de sidste fik mig til at tænke: Ryger der science fiction læsere over til fantasygenren, fordi forlagene er bange for at bruge termet 'Science fiction' på deres bøger? Er der flere voksne fantasylæsere, der rent faktisk læser scifi, men som ikke selv er bevidst om det - og derfor undgår science fiction-covers per automatik?
Nu skæver jeg over på Mediatropolis' cover og grunder over hvor mange læsere af eksempelvis Hunger Games, der har undgået den - trods de to bøger faktisk ikke ligger langt fra hinanden i tema.
Har vi mon sporet os ind på en årsag?
Comments